Lufthavn i Nuuk kan gavne Grønlands arbejdsmarked

Det vil give et stort løft til turisme-erhvervet, når lufthavnen i Nuuk åbner den 28. november 2024. Det forventer grønlandsk erhvervsliv og Aaja Chemnitz, medlem af Folketinget for det grønlandske regeringsparti IA.

Aaja Chemnitz, medlem af Folketinget for det grønlandske regeringsparti IA.

– Det vil åbne Grønland på en helt anden måde for omverdenen, at man kan flyve til Nuuk direkte uden at mellemlande. Turismen får en yderligere opblomstring, og det bliver også lettere at fragte grønlandsk fisk til eksportmarkederne med fly, siger Aaja Chemnitz.

Den vurdering deler Christian Keldsen, direktør i Grønlands Erhverv, GE, en arbejdsgiver- og interesseorganisation for både små og store private virksomheder i Grønland. Han forudser også en tilgang af nye erhverv.
– Den nye lufthavn i Nuuk vil både kunne styrke turismen og andre aktiviteter, som fx flyeksport af fisk. Vi, der bor i Grønland, kan billigere og hurtigere rejse ind og ud, når vi ikke skal mellemlande, hvilket på sigt også vil kunne tiltrække flere liberale erhverv, eksempelvis arkitekter, advokater og konsulenter.

Presset arbejdsmarked

Hidtil har flyvning til og fra udlandet involveret flyskift i Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord), fordi landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat er for korte til, at store fly kan lette og lande.
Derfor indgik den danske regering og det grønlandske selvstyre, Naalakkersuisut, i 2018 en aftale om at udvide lufthavnene i Nuuk og Ilulissat.
Aftalen blev begrundet med, at grønlandske borgere skulle have nemmere adgang til at rejse til og fra Grønland, og at større lufthavne ville understøtte erhvervslivet, herunder turismesektoren.

I 2023 var de fleste udenlandske arbejdere fra Filippinerne, Island, Sri Lanka og Polen. Kilde: Grønlands Statistik.

Siden er en tredje lufthavnsudvidelse igangsat i Qaqortoq i det sydlige Grønland og tæt på zoner med potentiel fremtidig råstofudvinding. Den lufthavnsudvidelse ventes færdig i 2026. Lufthavnsbyggeriet i Ilulissat er forsinket og ventes afsluttet i 2025. Det samlede anlægsbudget for de tre lufthavne er fem mia. danske kroner.
Både Aaja Chemnitz og Christian Keldsen håber, at den nemmere flyadgang også vil bidrage til at lempe det aktuelt meget store pres på Grønlands arbejdsmarked. Grønland importerer i stadig stigende omfang arbejdskraft fra udlandet, især fra asiatiske lande som Filippinerne, Sri Lanka og Thailand. Størstedelen arbejder på fiskefabrikkerne og inden for rengøring og i detailhandlen og andre typer servicejob.

Tilskud til flybillet

Der er aktuelt næsten ingen arbejdsløshed i Grønland. Ledigheden har aldrig været lavere. Til gengæld står en relativt stor andel af den grønlandske befolkning i den arbejdsduelige alder uden for arbejdsmarkedet – langt større andel end i resten af Norden. Og en betydelig andel af Grønlands unge gennemfører ikke en kompetencegivende uddannelse.

Det kan direkte og billigere flyvninger være med til at ændre på, håber Aaja Chemnitz:
– Lufthavnsbyggerierne indebærer en meget vigtig mulighed for, at flere af Grønlands unge gennemfører en videregående uddannelse i eksempelvis Danmark. Med direkte fly bliver det lettere for dem at holde kontakt med familien derhjemme, mens de læser. Det kan også øge chancerne for, at de efter endt uddannelse vender tilbage til Grønland og arbejder, siger hun.

I dag er det næsten hver anden (44 procent) af de unge, som uddanner sig uden for Grønland, som ikke vender tilbage til Grønland, når de er færdige med uddannelsen, fortæller Aaja Chemnitz.
Hun har derfor ved forhandlingerne om Danmarks finanslov for 2025 foreslået, at der i statsbudgettet afsættes midler til, at grønlandske studerende i Danmark i hvert studieår hver får 1000 danske kroner til flybilletter til Grønland:
– Det kan mindske den aktuelle braindrain fra Grønland, at de studerende bevarer en stærkere tilknytning til Grønland under studierne.

Bedre studiemiljø i Danmark

Aaja Chemnitz arbejder også i Folketinget for at få øget rådgivning til grønlandske studerende på danske uddannelsesinstitutioner for at modvirke frafald under uddannelsen. Danmarks statsminister Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) mener også, at der er brug for at sikre unge grønlændere et bedre studiemiljø i Danmark.

Lufthavnsbyggeriet i Ilulissat er forsinket og ventes afsluttet i 2025.  Foto: Christian Sølbeck

– Jeg hører herboende grønlændere og grønlandske studerende, som oplever fordomme og bliver ekskluderet. Mange falder fra deres studier, sagde statsministeren under en folketingsdebat om Rigsfællesskabet i foråret 2024.

Ved den lejlighed lovede hun, at tage skridt til at gøre overgangen til dansk studiemiljø bedre for grønlandske studerende:
– Det vil være godt for de unge, men det vil selvfølgelig også være godt for Grønland, for kan vi skabe en god ramme omkring vores uddannelser, vil der sikkert også være flere unge, der gennemfører dem, og måske vender tilbage og bruger de kompetencer, som landet har et meget, meget stort behov for, sagde Mette Frederiksen.

19 nationaliteter

Grønlands Erhverv ser også uddannelsesniveauet blandt grønlandske unge som en vigtig udfordring, og forudser at den bliver langvarig. GE ser behov for stor import af arbejdskraft de kommende år, også efter at lufthavnsbyggerierne er afsluttet, vurderer direktøren:

– GE presser på for at få et løft i uddannelsesniveauet i Grønland, men det har lange udsigter, og virksomhederne i Grønland vil også de kommende år behøve import af arbejdskraft. Fiskerne i Grønland ville slet ikke kunne lande deres fangster, hvis ikke der var fx kinesere og filippinere på fiskefabrikkerne, siger Christian Keldsen (billede).
5-6 procent af arbejdsstyrken i Grønland er fra Asien, og anden generation af immigranter er nu på vej ind på arbejdsmarkedet, fortæller Christian Keldsen, der gerne ser, at det bliver hurtigere for virksomheder at få arbejdstilladelser til udenlandsk arbejdskraft.
Lufthavnsudvidelserne har også i betydeligt omfang været udført med udenlandsk arbejdskraft. Ifølge GE har der været 19 nationaliteter beskæftiget under lufthavnsudvidelsen i Nuuk.

Økonomer advarer

Den seneste rapport fra Grønlands Økonomiske Råd for 1. halvår 2024 konkluderer, at tilgang af arbejdskraft udefra har været afgørende for, at Grønland de senere år har oplevet økonomisk vækst. En vækst, der har været drevet af gode år for fiskeriet med høje priser på fisk og skaldyr fra Nordatlanten.

Økonomisk Råd er nedsat af det grønlandske selvstyre, Naalakkersuisut, og udarbejder uafhængige analyser af Grønlands økonomi. Rådets seneste rapport advarer om, at arbejdskraftproblemet er en stor udfordring for Grønlands økonomi, og rapporten peger på et øget grønlandske uddannelsesniveau som ”en afgørende forudsætning” for en mere selvbærende grønlandsk økonomi.

Med udviklingen af flytjenesten i Grønland er håbet, at resten af verden vil blive oplevet lidt tættere på. (Foto:  Björn Lindahl)

Tidligere rapporter fra Økonomisk Råd viser, at beskæftigelsesandelene for specifikke uddannelsesgrupper svarer til niveauet i de nordiske lande, men hovedproblemet er, at en meget store andel af hver årgang ikke får en kompetencegivende uddannelse.
Samme type advarsel lyder i en analyse fra Danmarks Nationalbank fra november 2023. Banken udpeger uddannelsesniveauet i Grønland som den vigtigste forklaring på, at beskæftigelsesgraden er lavere i Grønland end i andre lande. Over halvdelen af Grønlands befolkning mellem 25 og 64 år har folkeskolen som højeste uddannelsesniveau. Det er en betydelig større andel end i de nordiske lande.
80 pct. af Grønlands befolkning mellem 25 og 65 år deltager på arbejdsmarkedet, hvilket er lidt under OECD-gennemsnittet og en del under de nordiske lande.