Jobpræmie skal skaffe flere danske langtidsledige i arbejde

2.500 danske kroner om måneden i skattefri præmie for at arbejde. Sådan lyder tilbuddet til langtidsledige danskere fra den danske regering, som har fremsat lovforslag om en jobpræmie på op til 10 procent af arbejdsindkomsten i højst 18 måneder – det vil sige i alt op til 45.000 danske kroner.

Jobpræmieordningen træder efter planen i kraft 1. april og vil gælde i to år og er et målrettet tilbud til ca. 164.000 danskere som i en lang sammenhængende periode har været uden job og modtaget offentlig forsørgelse i form af kontanthjælp eller dagpenge.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen fra partiet Venstre har begrundet indførelsen af jobpræmien med, at langtidsledige skal opleve, at det giver flere penge på husholdningsbudgettet at komme i arbejde. Men om det vil få flere langtidsledige i arbejde, er tvivlsomt, mener Henning Jørgensen, professor på Aalborg Universitets Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA:

- Danske beslutningstagere har stor tiltro til økonomiske incitamenter og tror nu, at de med en gulerod kan skabe større motivation til job, men de hidtidige erfaringer med jobpræmie er meget negative både Danmark og udlandet, siger han.

Forsøgt af både rød og blå blok

Jobpræmie har tidligere været forsøgt af både rød og blå blok, men uden at det fik ret mange langtidsledige i arbejde, vurderer Henning Jørgensen. Den nye præmie er højere end de tidligere, men han tror ikke, at en større sum penge gør forskellen. For diagnosen er skæv, mener han.

- Forskning tyder på, at manglende motivation til arbejde ikke er langtidslediges primære problem. Deres problem er snarere en manglende mulighed for at stille deres arbejdskraft til rådighed på det åbne arbejdsmarked. Blandt andet fordi langtidsledige ofte har meget andet at slås med end ledighed, eksempelvis sygdom eller sociale problemer.

Det problem løser en pengepræmie ikke, fastslår professoren. Han anbefaler en meget tålmodig tilgang og en tilbagevenden til 1990ernes individuelle handlingsplaner for den enkelte langtidsledige.

Flere i småjob

Jobpræmien er den seneste af en række økonomiske incitamenter i forhold til langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. I april 2016 indførte et flertal i Folketinget loft over kontanthjælpen og en såkaldt 225-timersregel, som indebærer, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde 225 timer om året for at bevare den fulde ydelse.

Det krav har tilsyneladende haft effekt: Efter indførelsen af 225-timersreglen er andelen af kontanthjælpsmodtagere, der arbejder ved siden af kontanthjælpen steget markant. Med selv få timers arbejde hver uge kan kontanthjælpsmodtagere undgå at få nedsat deres kontanthjælpsydelse, og en nylig analyse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at 25 procent flere kontanthjælpsmodtagere fandt et arbejde ved siden af ydelsen fra april til september 2016.

Jobcentrene i en række danske kommuner arbejder systematisk på at hjælpe langtidsledige kontanthjælpsmodtagere og andre udsatte borgere med at finde småjob. En ny pjece fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR, der hører under Beskæftigelsesministeriet, skal inspirere alle kommuners jobcentre til at arbejde endnu mere målrettet med at hjælpe borgere på kanten af arbejdsmarkedet i gang med småjob, der ikke støttes med offentlige midler.

”Erfaringerne på området er, at selv få timer kan øge motivationen og troen på arbejde, og at kommunerne i højere grad skal udnytte, at der er masser af job på det danske arbejdsmarked på kun få timer,” hedder det blandt andet i inspirationspjecen, der har titlen: "Hvordan opnår borgere i kanten af arbejdsmarkedet ordinære løntimer?".

Jobcafé med perspektiv

Jobcenteret i Danmarks næststørste kommune, Aarhus, har foreløbig hjulpet op mod 200 borgere til småjob på ordinære vilkår ved tilbyde aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb målrettet hjælp til at finde småjob. En jobcafé er det centrale element i Aarhus Kommunes styrkede indsats over for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Jobcaféen hjælper med eksempelvis at finde konkrete jobåbninger via søgekanaler på nettet, borgerne kan få træning i at kontakte en virksomhed, brug af netværk i jobsøgningen og hjælp til at udarbejde et CV og til at forberede en jobsamtale.

Deltagelse i jobcafeen er frivillig og tilmelding sker via virksomhedskonsulent eller sagsbehandler i jobcenteret. Der har hidtil været stor søgning til jobcaféen, og ofte kommer borgerne igen flere gange - eksempelvis for at få feedback på en ansøgning, som de arbejder på, eller for at forberede en jobsamtale, fortæller afdelingsleder i Aarhus Kommune, Trine Thomsen.

Sung er en af de borgere, der har fået hjælp i Aarhus Kommune jobcafé til at finde et småjob. Han er 35 år og har anden etnisk baggrund end dansk. Han har i mange år været på offentlige ydelser, senest i et ressourceforløb. Han bor alene, har en bipolar affektiv sindslidelse og er periodevis stofmisbruger.

I samtaler med jobcenteret fandt Sung frem til, at han var meget motiveret for at anvende de sprogkompetencer, han havde opbygget ved at tolke i eget netværk og efter fem års studier på et universitet. En virksomhedskonsulent i jobcenteret vurderede, at disse kompetencer gav Sung mulighed for et ordinært lønnet job på deltid og fandt i avisen et stillingsopslag på et vikarjob i en privat tolkevirksomhed.

I jobcentrets jobcafé fik Sung hjælp til at skrive en jobansøgning til tolkevirksomheden og til at tilrette sit CV. Han sendte en ansøgning og blev indkaldt til en jobsamtale, og inden jobsamtalen fik han igen assistance i jobcaféen, hvor en medarbejder hjalp ham med forberedelserne, herunder drøftede med ham, hvilke spørgsmål arbejdsgiveren kunne stille, og hvor meget han skulle fortælle om sin sygdom. Sung gennemførte selv jobsamtalen og fik jobbet.