Ny indsats i Danmark for at få unge ledige i uddannelse og job

100.000 danske unge sidder på reservebænken – uden job eller en plan for fremtiden i form af at være i gang med en uddannelse. Den økonomiske krise har også i Danmark ramt de unge særligt hårdt og har resulteret i, at mere end 35.000 flere danske unge er kommet på overførselsindkomst. Den situation er helt uacceptabelt, mener den danske regering, der netop har lanceret en ny såkaldt ungepakke med otte initiativer, der skal hjælpe unge ind på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse.

Med ungepakken følger 645 millioner kroner, der blandt andet skal sikre, at unge, der ikke umiddelbart kan gå i gang med en uddannelse, hjælpes på vej. Der skal også skabes flere pladser på arbejdsmarkedet for unge, der er færdig med en uddannelse. Og ungepakken skal også hjælpe unge på dagpenge, der risikerer at miste retten til dagpenge fra nytår, til at komme i uddannelse eller job.

Uddannelse er ikke nok

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) understregede ved præsentationen af ungepakken, at uddannelse er den bedste forudsætning for den gode start på arbejdslivet, som unge mennesker har brug for. Men i den aktuelle krise er uddannelse ikke længere er en sikker adgangsbillet til arbejdsmarkedet. Derfor satser ungeplanen samtidig på at få nyuddannede i job:

- Krisen har lukket døre, så mange unge med en nyerhvervet uddannelse banker forgæves på. Derfor sætter vi ind på to fronter. Vi sætter målrettet ind over for unge, der ikke har en uddannelse – blandt andet ved at bygge bro mellem unge og uddannelsesinstitutioner, så unge, der ikke har forudsætningerne for at gå i gang med en uddannelse, får en nødvendig håndsrækning. Derudover satser vi benhårdt på at hjælpe unge med en uddannelse ind på arbejdsmarkedet, sagde Mette Frederiksen.

Regeringen vil skaffe flere nyuddannede i job ved blandt andet at opprioritere jobrotationsordningen. Det betyder, at for eksempel hjemmehjælperen eller pædagogen kan tage den efteruddannelse, han eller hun mangler. Imens ansættes ledige som vikarer, så de får arbejdserfaring.

Der vil også blive givet tilskud til virksomheder, der ansætter unge med en netop afsluttet erhvervsuddannelse. Voksenlærlingeordningen skal forbedres, og det skal gøres muligt at blive ansat som videnpilot i en lille virksomhed, hvis man er akademiker, eller som fagpilot, hvis man er faglært.

Statsministerens mærkesag

 En indsats mod ungdomsarbejdsløsheden har været et centralt valgløfte for statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), og ønsket om en særlig ungepakke var blandt regeringens krav ved både forårets skatteforhandlinger og ved trepartsforhandlinger. Men ingen af de forsøg førte til en aftale, og derfor har regeringen nu lagt sin egen ungepakke frem, og modtagelsen fra både opposition og arbejdsmarkedets parter er behersket positiv. Fra alle sider lyder det dog samtidig, at en ungepakke ikke kan stå alene.

Fagbevægelsen roser den socialdemokratisk ledede S-SF-R-regerings ungepakke for at afsætte penge til mere jobrotation og til at skaffe flere praktikpladser. Men der skal mere til, mener Dennis Kristensen, formand for Forbundet af Offentligt Ansatte, FOA. Det største oppositionsparti Venstre mener, at der i samme ombæring bør ændres på hele kontanthjælpssystemet, så det bedre kan betale sig at arbejde.

Sensommerens ungepakke er den seneste i en hel række af ungepakke. De øvrige er lanceret af den tidligere borgerlige regering, og de havde også som mission, at unge skal ikke starte deres voksenliv med at være på offentlig forsørgelse.

Lys forude

Trods indsatserne er det dog hidtil gået den forkerte vej: Næsten hver tiende mellem 25 og 29 år står uden job, og ledigheden blandt nyuddannede er mere end fordoblet, siden krisen satte ind. Men der begynder at vise sig lyspunkter, som tyder på, at de tidligere ungepakker har effekt.

Andelen af 15-17-årige, der ikke er i gang med nogen uddannelse eller beskæftigelse, er styrtdykket. Fra første kvartal af 2011 til første kvartal af 2012 er denne gruppe faldet med mere end 26 procent, og samtidig er der sket en stigning i antallet af unge, der er gået i gang med enten en ungdomsuddannelse, en uddannelsesforberedende aktivitet eller med at gå i 10. klasse. Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriets ungedatabase.

Det ser også lysere ud, når det gælder om at få flere unge ufaglærte ledige i uddannelse. I 2008 og 2009 begyndte knap hver fjerde af de 18-29-årige, ufaglærte ledige på en uddannelse. I 2011 var det godt hver tredje, viser en ny opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Den danske regering forventer, at ledigheden helt generelt falder næste år, men på den korte bane vil den stige. Det fremgår af regeringens seneste prognose for dansk økonomi, og de nyeste ledighedstal taler samme sprog: I juli 2012 steg ledigheden med 1.500 personer i forhold til måneden før, og bruttoledigheden nåede 165.700 personer, svarende til at 6,3 procent af arbejdsstyrken er uden job.