I 2020 skal det samlede danske arbejdsudbud være blandt de ti højeste i verden. Det er et centralt mål i den nyomdannede danske regerings arbejdsprogram.
Danmark skal være blandt de ti lande i verden med højst arbejdsudbud. Det er et centralt punkt i den netop omdannede VK-regerings arbejdsprogram frem til næste valg. Til gengæld agter regeringen ikke at pille ved den dyre efterlønsordning eller at reducere perioden, arbejdsløse kan modtage dagpenge.
Regeringens nye arbejdsprogram er døbt ”Danmark 2020” og har det ubeskedne mål at bringe Danmark ind i den absolutte verdenselite på ti punkter. Mål nummer et er, at Danmark skal være blandt de 10 rigeste lande i verden. Mål nummer to er at give Danmark et arbejdsudbud blandt de højeste i verden.
De flere hænder vil VK-regeringen sikre med en fortsat aktiv reformpolitik, som ifølge arbejdsprogrammet vil betyde indsatser på især fem områder: Regeringen vil ændre førtidspensionsordningen, så langt færre kan opnå førtidspension. Regeringen vil også give studerende større økonomisk incitament til at gøre deres uddannelser færdige tidligere ved at ændre i uddannelsesstøttesystemet, og samtidig bebuder regeringen indsatser mod både ungdomsledighed og langtidsledighed.
Endelig bebuder regeringen af det skal være endnu mere attraktivt
for højtuddannet udenlandsk arbejdskraft at arbejde i Danmark.
Udenlandske forskere og andre nøglemedarbejdere har allerede i dag let
adgang til det danske arbejdsmarked, men der er behov for en fortsat
indsats, mener regeringen og varsler yderligere initiativer.
Derimod afviser regeringen pure at benytte sig af to andre
instrumenter, som ifølge de fleste danske nationaløkonomer er blandt de
mest effektive i forhold til at konsolidere økonomien og øge
arbejdsudbuddet – nemlig at reducere dagpengeperioden og at skære i
efterlønnen.
Den danske efterlønsordningen er dyr for samfundsøkonomien og indebærer, at mange hænder forlader arbejdsmarkedet flere år før ordinær pensionsalder. Men da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved et pressemøde præsenterede regeringens nye arbejdsprogram slog han fast, at det er regeringens vigtigste mål at konsolidere økonomien, men at han ikke er tilhænger af dramatiske reduktioner af hverken dagpengeperioden eller efterlønsordningen. Han betegnede reformer af efterløn og dagpenge som ”blodige værktøjer”, som der ikke er politisk flertal for.
Sådan vil VK-regeringen nå målet om at sikre Danmark et arbejdsudbud blandt de ti højeste i verden:
Særlig indsats mod ungdomsledighed. Den stigende ledighed indebærer en særlig risiko for de unge. Hvis de ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet på grund af krisen, kan det få konsekvenser gennem hele livet. Regeringen har derfor sat ind med markante initiativer for at forebygge ungdomsledighed. Vi har blandt andet skabt rammerne for etablering af 5.000 ekstra praktikpladser i 2010. Regeringen vil fortsætte denne indsats i 2011. I forbindelse med den aftalte evaluering af ungepakken i foråret 2010 vil regeringen tage initiativ til, at der inden for rammerne af AER-ordningen også etableres op til 5.000 ekstra praktikpladser i 2011. Regeringen vil følge udviklingen nøje gennem 2010.
Særlig indsats mod langtidsledighed. Regeringen har taget kontakt til arbejdsmarkedets parter, virksomheder og praktikere for på den baggrund at komme med et offensivt udspil til forebyggelse af langtidsledighed. Udspillet vil blandt andet indeholde en bedre vejledning af de ledige i brugen af uddannelsestilbud ved at målrette hele uddannelsesindsatsen i den første del af ledighedsforløbet, så den er rettet mod beskæftigelse inden for områder med behov for arbejdskraft. Jobcentrene skal fremover styrke omfanget af screeninger af almene kompetencer. Der skal oprettes særlige intensive og målrettede tilbud for personer med behov for et løft af elementære læse-, skrive- og regnefærdigheder. Og regeringen vil intensivere indsatsen mod langtidsledighed, ved at der holdes tættere kontakt med personer med særlig høj risiko for langtidsledighed. Konkret skal de ledige efter første aktiveringstilbud indkaldes til samtaler hver måned, hvor det i dag skal ske hver tredje måned.
Reform af førtidspensionen og det rummelige arbejdsmarked. Regeringen vil optage forhandlinger med partierne om et helt nyt regime for førtidspension og fleksjob. Målet er, at langt flere skal opnå og kunne fastholdes i ordinær beskæftigelse, og at langt færre skal have tilkendt førtidspension og fleksjob. Regeringen vil målrettet styrke indsatsen for, at særligt unge ikke ender på førtidspension som følge af psykiske lidelser, der i stadig stigende grad kan behandles.
Tidligere færdiggørelse af uddannelser. Regeringen vil vurdere mulighederne for at justere SU-systemet, så de studerende tilskyndes til at færdiggøre deres uddannelser tidligere. Regeringen vil samtidig evaluere de foreløbige erfaringer med den nye ordning, hvor der beregnes en forhøjet karakter fra den adgangsgivende eksamen, når videregående uddannelse påbegyndes inden for to år fra den adgangsgivende eksamen.
Tiltrækning af udenlandsk nøglearbejdskraft. Regeringen vil gøre det lettere for højt kvalificerede udlændinge at komme til Danmark for at arbejde eller studere, herunder ved at sikre mere ubureaukratisk samarbejde på tværs af den offentlige sektor. Det kan blandt andet være tiltag, der gør det lettere at etablere sig i Danmark og skaber bedre rammer for medflyttende børn og ægtefæller, herunder sikrer det nødvendige udbud af pladser på internationale skoler og gymnasier. Regeringen har netop fremsat et lovforslag, der gør det nemmere at tilvejebringe de nødvendige pladser på internationale skoler og gymnasier, og vi vil fortsat have fokus på det område. Regeringen vil tage spørgsmålet op i Vækstforum.
Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.