Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2023 i Cirkulär ekonomi i Krav om bæredygtighed ved Copenhagen Fashion Week
Krav om bæredygtighed ved Copenhagen Fashion Week
tema

Krav om bæredygtighed ved Copenhagen Fashion Week

| Tekst: Marie Preisler, foto: Colette der Kinderen, Lovechild 1979

For første gang nogensinde stiller Nordens største modeuge krav til deltagende modebrands om bæredygtighed. Der er en ny epoke, men vejen til bæredygtig modeindustri er lang, vurderer ekspert.

Modellerne ved Nordens største modeuge, Copenhagen Fashion Week, er med til at skrive historie, når de fra 31. januar til 3. februar går frem og tilbage på podierne i kreationer fra modehusenes kommende kollektioner. For første gang har modeugen nemlig stillet en række konkrete bæredygtighedskrav til de modebrands, som deltager i modeugen.

Brands, som sender modeller på podierne, har forinden forpligtet sig til at overholde et sæt minimumsstandarder for bæredygtighed, som arrangørerne af modeugen har udarbejdet. Standarderne trådte i kraft 1. januar 2023, og vil gælde fremover ved de to halvårlige modeuger i København, som traditionelt tiltrækker medier, modeskabere og modeindustri fra hele verden.

Det er et vigtigt nyt signal, vurderer Morten Lehmann. Han ejer virksomheden Tailwind, der rådgiver virksomheder og organisationer inden for blandt andet mode om bæredygtighed, ledelse og branding.

Foto: Tailwind- Det er første gang, modebrands bliver stillet over for bæredygtighedskrav, de skal opfylde, for at få lov til at deltage i Copenhagen Fashion Week. Det er ret epokegørende og et udtryk for, at modebranchen er i gang med en omstilling mod større bæredygtighed, siger han.

Morten Lehmann er tidligere bæredygtighedschef i organisationen Global Fashion Agenda, en organisation der arbejder for fremme af bæredygtighed i modeindustrien globalt, og han er medforfatter til flere rapporter om emnet.

22 krav

Hovedsponsor ved den forestående københavnske modeuge er Zalando – et af verdens største online platforme for handel med modeartikler. Det er et klart signal om, at globale brands inden for mode ser bæredygtighed som en nødvendighed, vurderer Morten Lehmann.

For at deltage i modeugen har deltagerne forpligtet sig til at leve op til i alt 22 krav om bæredygtighed. Nogle af kravene knytter sig til adfærd under selve modeugen. Brugen af plast eksempelvis. Men der er også krav til produktionen af de kollektioner, modellerne fremviser. De skal ske på måder, der begrænser tøjspild og der indgår også krav om rimelige arbejdsvilkår for de lønmodtagere, der producerer tøjet. Og arrangørerne af modeugen har en uafhængig rådgiver til at validere, om deltagerne rent faktisk lever op til kravene.

Brug og smid væk

 Der er dog stadig meget lang vej endnu, før modeindustrien generelt bliver bæredygtig. Ifølge Morten Lehmann er modeindustrien stadig i høj grad funderet på en ’brug og smid væk’-kultur, og det vil kræve et opgør med den bagvedliggende forretningsmodellen inden for mode, før industrien for alvor bliver bæredygtig:

- Mode er præget af nye sæsoner og trends og dermed også nye kollektiver, der typisk kun bliver brugt få gange af forbrugerne, før de er umoderne og kasseres til fordel for tøj fra nyere kollektioner. Og for at sikre, at der er tøj nok til rådighed i butikkerne, producerer modeindustrien langt større mængder, end der reelt er kunder til.

Modeindustrien står for fire-ti procent af den globale CO2-udledning, og en betragtelig del af udledningen går til at producere tøj, som aldrig bliver brugt eller hurtigt går til spilde. Men modeindustrien har ikke hidtil haft tilstrækkelige incitamenter til at producere mindre mængder. Det har ikke kunne betale sig at forurene mindre, forklarer Morten Lehmann. Det er dog ved at ændre sig nu.

Foto: Royal Danish Academy/ Colette de Kinderen

Elever fra Royal Danish Academy gav ved seneste modeuge i København dette og lignende bud på moden forår-sommer 2023. Ifølge Vogue med en underliggende besked om 'hope for a waste-not culture. Foto: Colette de Kinderen

- Dels bliver industrien i stigende grad mødt af lovkrav om bæredygtig produktion, blandt andet fra EU. Dels er modebranchen også begyndt at mærke konsekvenserne af klima- og biodiversitetskrisen. Der er allerede begyndende mangel på materialer, og de bliver dyrere. Den tendens vil kun øges i takt med strammere lovkrav, som forhåbentligt også på sigt giver større incitament - også finansielt -til at bruge mere bæredygtige materialer.

Nye og mere bæredygtige forretningsmodeller ser derfor dagens lys, forklarer Morten Lehmann:

- Nogle modebrands har eksempelvis besluttet, at de først sætter produktion i gang, når kunderne i detailhandlen har afgivet bestillinger, da det kan reducere tøjspildet. Andre lejer tøjet ud og tager det tilbage. Industriens interesse for genbrug og genanvendelse af materialer vokser også.

Der er dog endnu ikke infrastruktur til for at understøtte en mere cirkulær modeproduktion, vurderer han. Heller ikke i de nordiske lande.

Dansk pionér

Det danske modebrand, Ganni, har siden 2013 arbejdet systematisk mod større bæredygtighed og dermed pionér på området. Alligevel skriver Ganni på hjemmesiden om sig selv, at ”vi er ikke et bæredygtigt brand”. Det begrunder modevirksomheden med, at den har et fokus på nye produkter og forbrug som grundlæggende står i modsætning til bæredygtighed som koncept.

Bryndis Thorsteinsdottir

Det danskejede modebrand Ganni har i et årti arbejdet for mere bæredygtighed i modebranchen. Foto: Bryndis Thorsteinsdottir

I stedet arbejder Ganni på at blive ”den mest ansvarlige version af sig selv” og har forpligtet sig til, at virksomhedens CO2-udledning skal være halveret i 2027.

Virksomheden skriver:

”Vi er ikke perfekte men dedikerede til at træffe bedre valg hver dag for at minimere vores sociale og miljømæssige aftryk”, og fortsætter: “Det er til tid at skabe forandringer nu uden undskyldninger”.

Ganni Lab

I 2020 lancerede Ganni en ’Responsibility Gameplan’ med 44 mål, der skulle nås senest i 2023. Ud over CO2-reduktion omfatter målene blandt andet reduktion af leverandørernes energiforbrug og øget brug af materialer, der enten er økologiske, genbrugte eller produceret med lav miljøbelastning. Ganni har blandt andet lavet sko ud af grapefrugter og fibre fra tekstil-spild.

De fleste mål er indfriet, men endnu ikke alle. Virksomheden har forsøgt sig med en række forskellige måder at give tøjet længere levetid via genbrug af materialer og cirkulære løsninger, hvor tøjet kom retur fra forbrugerne, blandt andet ved at udleje tøjet frem for at sælge det. Sidstnævnte forsøg løb ind i vanskeligheder pga. corona, men at udleje modetøj er stadig en forretningside, som Ganni tror på kan modnes.

Ifølge Morten Lehmann er Ganni også en modevirksomhed, som forsøger at informere og engagere deres kunder i arbejdet med ansvarlighed. Under navnet ’Ganni Lab’ kommunikerer virksomheden fakta om bæredygtighed via blandt andet Instagram: 

Tidløs mode

Danske Lovechild 1979 er blandt de modebrands, der deltager i den kommende modeuge og tilstræber bæredygtighed blandt andet ved at skabe tidløs mode i holdbare materialer.

h
This is themeComment